Transformerende Dans

Transformation igennem dansemeditationer og kanaliseret healing

T og S 2c

Transformerende Danseworkshops med Signe & Timiann

I vores danseworkshops arbejder vi med at transformere alt det, der holder os tilbage og ikke tillader os, at mærke os selv og stråle og være i kontakt med vores sjæl. Vi arbejder også med at åbne op for det nye og modtage alt det, der bidrager.

Processen er flydende, og vi arbejder fra dans til bevægelsesøvelse til stille meditation og igen til dans. Vi åbner et kæmpe healingsfelt, der står og arbejder under hele workshoppen og derudover sætter vi individuelle healinger i gang hos alle deltagerne. Vi arbejder endvidere med at omkode kollektive tankeformer, så vi kan slippe de negative indkodninger vi har fra vores opvækst og kultur.

PROGRAM 2017/2018

Workshops:

Åben dit Sjælspotentiale – De 12 Hellige nætter – Pris: 1200 kr.
Lørdags workshop d. 27 december kl. 10.00-16.00

Seksualitet & Indre Frigørelse – Pris: 1200 kr.
Søndags workshop d. 17 marts kl. 10-16

Vores Transformerende Danseworkshops er spirituel udvikling og ikke personlig wellness. Vi arbejder med guidede dansemeditationer og kanaliseret healing.

I dansemeditationerne giver vi slip på alt det gamle, der begrænser os, og åbner op for alt det nye, der beriger os. Vi har fokus på deltagernes medskabende kraft, og vi guider dybere ind i det at give slip og det at modtage.

Ind imellem dansesekvenserne renser vi chakraer, guider bevægelsesøvelser og meditationer. Vi arbejder i et stort healingfelt, som vi har åbnet inden workshoppen, der arbejder individuelt med hver enkelt deltagers proces. Vi skiftes til at guide gruppen og arbejde individuelt på de deltagere der går meget i proces, eller de deltagere der har brug for hjælp til at komme videre i processen.

Vi arbejder bevidst med healingfeltet, vi sætter indstrømninger i gang der forener krop og sjæl og tilbyder en energetisk opgradering, som hæver vores vibrationsniveau permanent. Det er en proces der transformerer så vi kan være helt tilstede i vores liv, guidet af vores sjæls højere bevidsthed og med fuld kontakt til vores livsglæde og kreative skaberkraft.

Indimellem dansesekvenserne og bevægelsesøvelserne og meditationerne, arbejder vi med at omkode tankeformer, der blokerer for den transformation vi står midt i. Tankeform healing er et healingsystem vi har fået kanaliseret ned, som går fantastisk i spænd med vores transformerende dans.

Feminin Helliggørelse – Pris: 2400 kr.
– Kvindegruppe over 6 mandage.

Tirsdag d. 23. jan kl 19-22
Tirsdag d. 6.feb kl 19-22
Tirsdag d. 20. feb kl 19-22
Tirsdag d. 6. mar kl 19-22
Tirsdag d. 20. mar kl 19-22
Tirsdag d. 3. apr kl 19-22

Til dig der er parat til at tage ansvar for dit liv og virkelig ønsker at leve fra et friere sted i dig selv.

Vi arbejder med en indre frigørelsesproces, hvor alle sider af os bydes velkommen. Vi foretager en bevidstgørelse, renselse og helliggørelse af alt det vi rummer, så vi kan hvile i vores feminine autoritet og udfolde vores livsglæde og vores fulde potentiale.

Vi åbner et kæmpe healingfelt, der står og arbejder for os alle under hele aftenen. Processen kommer til at være flydende i mellem meditationer, øvelser og dans. Vi går ind i et magisk felt hvor al transformation er mulig.

Vi arbejder med emner som sårbarhed/styrke og offerrolle, sensualitet, seksualitet, selvværd, superpower, vitalitet, taknemmelighed, dit fulde potentiale, kreativitet, manifestation, maskulin/feminin, det åbne hjerte og sjælskontakt.

Vi åbner kroppen for mere liv, mere dig, mere nydelse, mere guddommelig kontakt. Vi forholder os til kroppen som ankeret i livet, hvor alt strømmer igennem. Vi mærker os selv, og derigennem kommer vi i kontakt med alt andet, og vi transformerer alt det, der holder os tilbage og ikke tillader os, at mærke os selv og stråle og være i kontakt med vores sjæl.

Location:
Centralt i København.

Tilmelding sker ved mail til: timiann@nulltimiann.com
Samt indbetaling til konto i Handelsbanken
Reg nr 0890 konto nr 2169882
Husk at oplyse navn ved betaling.

Læs mere: Soultransformation.dk

Kursus lederne

Signe har arbejdet i 17 år intensivt med psykologiske og spirituelle processer. Hun er uddannet i forskellige healingsystemer Reiki Healing, Theosis Healing, Access Consciousness og Advanced Sound Wave Energy Therapy samt clairvoyance.

Hun har tidligere været tilknyttet Den Gyldne Cirkel, og har arbejdet meget med meditation, lystjenester og åndelig terapi. Signe har altid haft evnen til at holde space og arbejde med energi, og under en healing er hun konstant på clairvoyantisk og ser alt hvad der foregår i DNAet, cellerne, kroppen og energisystemet samt sammenhængen med adfærdsmønstre og livssituation.

Derudover har Signe arbejdet professionelt med kreativt arbejde og kreative processer i filmbranchen i 20 år, og hun har en indsigt i og forkærlighed for mennesker, relationer og dynamikker.

Signe elsker at bevidstgøre og transformere og være en invitation til, at vi alle kan udfolde og udleve vores fulde potentiale og lade sjælens skønhed stråle ud af os!

Timiann har 20 års erfaring med healing af både mennesker og dyr, meditation, kanalisering, shamanisme, space clearing, undervisning og terapi. Er bl.a. uddannet i Huna, Reiki Energy Mastery, Theta Healing, Advanced Sound Wave Energy Therapy og Imago Relationsterapi.

Hendes mangeårige arbejde med dyr, har skærpet hendes evne til kommunikation uden ord. Hun anvender ofte sjælssang under healinger, da sjælssproget ikke kan forstås mentalt og derfor går direkte ind og åbner og healer krop og sind.

En af hendes styrker er hendes evne til at skabe og holde et trygt rum, hvor healing og transformation kan ske. Hun er god til at iagttage på mange plan og at få øje på sammenhænge.

Hendes store passion er transformerende relationer og bevidst seksualitet.

Sådan her siger nogle af de tidligere deltagere:

“Jeg har deltaget på flere af Signes og Timianns danseworkshops samt deres kvindegruppe “Feminin Helliggørelse”.

Signe og Timiann formår altid at skabe et særligt trygt “space”, hvor man som deltager tør være sårbar, at give slip og være modtagende. De har øje for hvert individ, og hjælper hvis nogen har brug for ekstra healing eller støtte til at give slip i noget.

De er super professionelle og dygtige i deres tilgang, men samtidig får man en følelse, at de er på niveau med os deltagere. Det medfører, at der ikke opstår den klassiske “underviser-elev” konstellation, men i stedet en dymamisk undervisningsform, hvor Signe og Timiann er meget deltagende. Desuden kan man tydeligt mærke, at de processer, som vi andre bliver ført igennem, er processer, som de to selv har været i berøring med, hvilket gør det hele enormt autentisk.

Indholdet og planen bliver løbende tilpasset, så det passer til os som gruppe, og dét som vi har brug for at få bearbejdet, fremfor blot en “standard” model. Det medfører, at indholdet altid føles meningsfuldt og vedrørende. Signe og Timiann har hver deres forcer, som supplerer hinanden super godt, hvormed de udgør det perfekte team.

Deres dansemeditationer kan noget helt særligt. Sjældent har jeg oplevet en så effektiv “metode” til at være i stand til at give slip i mig selv og komme i kontakt med energier, som ellers i det daglige bliver lukket af. Det bør virkelig prøves. Jeg bliver personligt helt “høj” af det.

Signe og Timiann får mine varmeste anbefalinger.”
– Christina Isabelle Bjerre

Feminin helliggørelse, workshop.

“Pye, jeg må lige tørre sveden af panden. Det føles sgu, for at sige det lige ud, hverken særligt feminint eller specielt helligt, men temmelig svedigt og helt fantastisk frigørende. Der bliver i den grad luftet ud i hver en krog af sjæl og legme.

Jeg har aldrig haft den bevidsthed før. Men jeg har selvfølgelig heller aldrig været i sådan en gruppe før! Så det er øjenåbnende for mig. Vi taler her om indvendige døre der åbnes på vid gab og andre der smækkes i og det er simpelthen så stort og udmattende, at jeg bevidst prioriterer at afsætte tid og rum omkring mig for bedre at kunne rumme indtrykkene og integrere alle forandringerne.

Jeg er bare så taknemmelig for at jeg har givet mig selv denne kærlighedsgave og jeg er meget ydmyg over at jeg er så privilegeret at dele oplevelsen med de aller skønneste kvinder. Der sker bare noget i gruppesamarbejdet der ikke kan forklares. Det er en utrolig stærk oplevelse.

Signe og Timian, der er bare så meget knald på jer og i skaber et ultra stærkt felt omkring jer hvor ting bare tager fart. Tak fordi i viser vejen og deler af jeres bevidsthed og klogskab.”
– Kærlig hilsen, Pia Hagel

“Latter og gråd, frygt og glæde, musik og dans – det hele i én vild blanding.
Jeg er fuldkommen blæst bagover af den power, indsigt og visdom Signe og Timiann bringer til deres workshops – og jeg føler mig utroligt tryg hver eneste gang, på trods af at det er både dybe og barske emner, der er i spil. De holder det smukkeste space og med deres store kærlighedsprojektør står de med åbne arme og en insisterende invitation til at bringe alle gamle skygger, sår og historier frem i lyset.

For mig er det den perfekte kulmination på flere års selvudviklingsarbejde at være med og jeg føler virkelig, at jeg oplever en transformation i denne tid. Min tillid til universet vokser, og jeg er dybt, dybt taknemmelig for den rolle, som disse to kvinder er kommet til at spille på denne etape af min rejse gennem livet.”
– Lys & Kys Lotte Reiter

“For mig som mand er det smukt at se hvordan min kvinde i endnu højere grad omfavner sin feminitet ved at deltage i workshoppen feminin helliggørelse.

Hendes kvaliteter som kvinde og menneske kommer til udtryk på en endnu tydeligere måde. Hendes styrker bliver mere nærværende. Hendes sårbarhed mere rummet. Hendes kærlighed større.  Det er som om de kvaliteter og indsigter hun allerede har bliver udkrystalliseret og nye indsigter får lov til at blomstre i den tillid hun har til Signe og Timiann og fra den ægthed hun oplever i workshoppen. Der er ingen tvivl om at en workshop som denne har sin berettigelse. Det mærker jeg og nyder godt af hver gang min kvinde kommer hjem fra endnu et møde med de andre kvinder.”   
– Lotte Riters Ægtemand

“Kære Timiann og Signe. Tak for et fantastisk forløb, hvor jeg fik åbnet op for både min styrke og min sårbarhed. I supplerer hinanden på bedste vis og skaber sammen et trygt rum, hvor det bliver muligt at udforske og udfordre sig selv. I får mine varmeste anbefalinger.”
– Knus Hanne

“Jeg var med på en tre timers transformations workshop, og det var i sandhed transformerende. Jeg ser mig selv i et meget mere kærligt lys, efter workshoppen. De to damer er meget hjertevarme, inspirerende og professionelle tag endelig af sted!Kh. Mikkel”

“Det er Magisk at danse med jer to Vidunderlige Kvinder og ja, jeg vil have mere . For når jeg siger ja er det et Ja til mig Selv Birgit”

Tilmelding

Signe
signe@nulljustonespiritpictures.com
Ring endelig hvis der er spørgsmål 40456011.

Comments are closed.