The Inner Flow Writing Method – ONLINE

ONLINE WORKSHOP PÅ DANSK OG ENGELSK KONTAKT: signe@nulljustonespiritpictures.com

Skriveworkshop

Savner du kreativt flow i din skrivning? På en måde hvor skriveprocessen bliver let og glædesfyldt, og du får udtrykt det, du ønsker, på en personlig måde, hvor modtageren kan mærke, det kommer fra dig?

Igennem The Inner Flow Writing Method får du adgang til dit optimale kreative skriveflow, du får boostet din skriveglæde og finder nye skriveressourcer, der opgraderer din personlige skrivestemme.

Workshoppen er et praktisk forløb, som veksler imellem skriveøvelser, forståelse af forskellige psykologiske mekanismer og meditationer, der forløser et nyt niveau af kreativt flow, transformerer den indre kritiker og dykker ned i underbevidstheden for at finder nye skriveressourcer.

Skriveworkshoppen The Inner Flow Writing Method er en indføring i en metode, der efterfølgende kan aktiveres hver gang der skrives, så skriveprocessen og tekstkvaliteten ikke bliver påvirket af humør, niveau af stress eller andre benspænd.

Workshop program

• Forskellige typer stimulerende Skriveopgaver.

• Skrive-flow teknikker.

• Guidede meditationer, der forløser dit Kreative Flow og transformerer Din Indre Kritiker.

• Indføring i The Inner Flow Writing Method, hvor du kommer i kontakt med de dele af dig, der vil transformere din skriveproces, og få dig til at skrive med din mest personlige skrivestemme. Samt integration og forankring af metoden, så du let kan bruge den i din hverdag.

• Skrivemodel omkring tid og fokus.

Underviseren

Signe S. C. Rosenweis har udviklet The Inner Flow Writing Method tilbage i 2011 og har sidenhen undervist i metoden igennem et stort antal workshops. Undervisningen veksler mellem skriveøvelser og meditationer, der transformerer og forbedrer tilgangen til den enkeltes skriveflow. I The Inner Flow Writing Method arbejder Signe med de psykologiske og kreative aspekter i en meditativ form for at kunne forvandle gamle blokeringer hurtigt og dermed skabe adgang til nye kreative ressourcer med det samme.

Signe S. C. Rosenweis har arbejdet med kreativt arbejde og kreative processer i filmbranchen i 25 år, og hun har derudover arbejdet intensivt med psykologiske og bevidsthedsudvidende processer og teknikker i over 20 år. Hun er trænet i mange forskellige meditationsteknikker og bevidsthedsudvidende terapi og healingssystemer. Signe har de seneste år afholdt mange skriveworkshops samt selvudviklingsworkshops.

Udtalelser fra tidligere deltagere

“De sidste tre dage har været noget helt særligt. Signe har holdt et rum for os som gruppe, der har været hjertevarmt, trygt og utrolig lærerigt. Det er svært helt at beskrive, men jeg føler jeg er faldet til ro og kommet hjem til min skrivestemme. Jeg har fået en lille værktøjskasse med mig videre, der kan hjælpe mig, når jeg går i baglås, har en blokade eller har brug for nye perspektiver og et frisk pust af energi – og det er uanset hvilken slags skriverier jeg er i gang med. Jeg er helt ked af de tre dage er ovre; Signe har holdt et rum, der gjorde, at vi som hold turde være åbne, ærlige og sårbare. Det er vildt hvor meget 3 aftener kan betyde for en selv og for ens møde med andre, og jeg er uendeligt glad for det vi har delt og lært fra hinanden, og at vi har været en del af hinandens færd videre i skriveriernes verden.”

– Elisabeth Søndergaard, film- og medievidenskabsstuderende og forfatter

“Signe er en fantastisk formidler af det ubevidste skrivefelt, vi som forfattere, har iboende i os. Desuden er hun en eminent underviser, coach og vejleder, både via konkrete skriveøvelser og øvelser, ind i vores eget skriverum.

Jeg tager fra kurset med optimisme, og håb for mit fremtidige ønske om at være forfatter, fyldt op med redskaber, af forskellig karakter, som understøtter mig i dagligt at skrive.

Desuden har jeg fået kontakt til min indre kritiker, fået den placeret et sted, så den på ingen måde skygger for min væren både som forfatter og terapeut.”

– Eliza Lillibeth, sorg- og kriseterapeut samt børnebogsforfatter

“The Inner Flow Writing Method har været et utrolig udfordrende, lærerigt og tankevækkende kursus. Det har åbnet mine øjne og mit sind for en ny måde at gå til det, at skrive på. Jeg føler, at jeg har fået en række værktøjer, som dels er konkret anvendelige, og dels er lidt mere abstrakte på en måde som gør, at de rummer potentiale til at jeg kan vokse mig ind i dem efterhånden, som jeg arbejder med dem.

Jeg er overrasket (på en rigtig positiv måde) over at kurset både har formået at give mig løsninger til skriveblokade, og vist, hvordan følelserne og underbevidstheden kan både hæmme og fremme kreativiteten.

Alt i alt vil jeg sige, at kurset har været det hele værd. Pengene, som er godt givet ud. Og tiden, som er fløjet afsted. Jeg ville ønske, at der var en ugelang retreat-udgave af kurset!”

– C. P. Brink, advokat og kommende krimiforfatter

“Jeg var gået i stå i min skriveproces. Faktisk var jeg i tvivl om jeg var berettiget til at skrive, og jeg var i tvivl om det var sundt for mig at skrive. Signe formåede at skabe et trygt rum i gruppen, hvor min indre kritiker blev sat på porten, jeg fik indarbejdet nogle værktøjer, så jeg nøjagtig ved hvor jeg skal begynde i morgen, når jeg tager computeren frem. For jeg sidder her med en følelse af at være berettiget til at skrive. Jeg føler mig ovenikøbet god til at skrive. Samtidig har jeg på denne tredages workshop fået en metode til at skrive uden at det føles tungt. Tak for det.”

– Majken Eriksen, virksomhedsejer

“I de år jeg har arbejdet med at skrive, har jeg prøvet adskillige kurser og tilgange til skrivning, men ingen har været ligeså effektive og anvendelige som Signes workshop. På workshoppen fik jeg øjnene op for en ny tilgang til skrivning. Udover at lave skriveøvelser, giver Signe hver deltager mulighed for at finde frem til deres bedst mulige ”sted” at skrive fra. Det foregår via en række meditationer og konkrete øvelser forankret i kroppen, som giver hver deltager mulighed for at få hele sig selv med i skriveprocessen, fremfor udelukkende at være drevet af det endelige resultat. I stedet kommer processen til at fylde det hele, hvilket i sidste ende giver bedre resultater.

Workshoppen tilbyder en teknik, der gør det muligt at komme godt i gang med at skrive på trods af humør, stress el. lign. Siden jeg har deltaget i kurset er min skriveproces blevet lettere og langt mere glædesfyldt. Der er kommet mere flow i min skrivning og i stedet for at udskyde mit arbejde, glæder jeg mig nu til at sætte mig til at skrive og bliver rastløs hvis jeg ikke når at skrive. Jeg kan varmt anbefale Signes workshop til alle skrivende, uanset om de lige er begyndt eller har skrevet i flere år og workshoppen egner sig også til alle der går med en drøm om at skrive, men som ikke har kastet sig ud i det endnu.”

– Victoria Ellen Gibson, manuskriptforfatter.

Comments are closed.